|
(nekrolog i forbindelse Lauritz Holsts død. Hvilken avis vides
ikke, har kun avis udklip).
Marinemaleren Lauritz Holst
Forleden afgik den gamle danske maler Lauritz Holst
ved døden i England.
En af hans venner sender os følgende mindeord.
En gammel dansk kunstner, en af de få store på marinemaleriets
område, den 85-årige marinemaler Lauritz Holst, er i disse
dage afgået ved døden i sit hjem i Bournemouth.
Udgået fra et gammelt, anset borgerhjem i Bogense, drømte
den eventyrlystne dreng kun lidet om, at hans liv skulle komme til at
forme sig som et broget og vidunderligt eventyr; at han skulle opnå
at blive en kunstner i verdensformat, at hans malerier foruden i sin tid
herhjemme på Charlottenborg, skulle blive udstillet på Salonen
i Paris, på Royal Academy i London, samt på talrige andre,
navnlig amerikanske og engelske udstillinger og at hans billeder skulle
finde vej til adskillige af Europas fyrstehuse.
Inden Holst, gennem sit andet ægteskab med enken efter en engelsk
kommandør, for bestandig knyttedes til England, var han i mange
år bosiddende i Helsingør, hvor hans bekendte atelier
på Maryhill ofte af den kongelige familie fra Fredensborg
og dennes gæster, såvel som af mange andre venner af hans
smukke og lødige kunst.
Imidlertid kom Holst til at tilbringe største delen af sit liv
i udlandet, navnlig England, hvor han har været bosiddende i ca.
40 år.
Som følge heraf er han forholdsvis lidet kendt i sit eget fædreland,
og Holsts mariner må herhjemme betragtes som en sjælden vare,
der hovedsagelig findes i privateje eller hos enkelte samlere.
betragter den danske kunstner som en verdens bedste marinemaler, hvem
de gang på gang her ydet den mest uforbeholdne anerkendelse.
Eksempelvis kan nævnes, at det fine engelske kunstblad ”Studio”
for nogle år siden bragte en længere artikel o den gamle danske
marinemaler. artiklen der var rigt illustreret med smukke farvelagte gengivelser
af nogle af hans marinebilleder, gav i begejstrede vendinger en karakteristik
af Lauritz Holst og hans kunst, og endte bl.a. med følgende udtalelser:
|
Holsts færdige arbejder er optimistiske
i belysning, varme og liv, de inspirerede af en poets drømmerier
og fuldførte med den geniale kunstners vindende umiddelbarhed.
Et besøg i Holsts atelier er en nydelse. Ikke alene har han meget
af interesse at vise sin gæst, men hans egen personlighed er så
tiltrækkende og hans imødekommende optræden og venlige
tale med de sømandsdjærve udtryk, ledsaget af smilet fra hans
muntre, blå øjne, vinder alle hjerter.
I sin kunst er han original. Han appellerer til hjertet såvel som
til øjet. Han viser os naturens sjæl i alle dens afskygninger.
Han er altid varieret, aldrig konventionel. – Han er sin karakter
som i sin kunst, - fin, enkel og sandfærdig.
Ikke mindre smigrende udtalelser om Holst og hans kunst har været
fremme i ledende franske kunstblade, og det kan med rette siges at Holst
hører til blandt de danske i udlandet som gennem deres arbejde
har kastet glans over Danmarks navn.
Trods de mange års udlændighed var og blev Holst til der sidste
dansk til hjerterødderne. Skønt han i de mange år kun
yderst sjælden fik lejlighed til at høre eller tale sit modersmål,
talte han dog dansk så frit for enhver accent, som om han aldrig havde
været udenfor Danmarks grænser. Alt vedrørende Danmark
omfattede han med den mest levende interesse, og det var ham i tidligere
år en stor glæde at gæste det gamle land og besøge
sine derboende børn ingeniør Axel Holst og
fru Gerda Magnusson, gift med kontorchef Magnusson, samt datterdatteren,
fru Ingeborg Wennerwald.
I de senere år måtte Holst af helbredshensyn nulstille sine
rejser, men trods sin høje alder nærede han dog lige til den
sidste alvorlige sygdom håbet om endnu engang at komme til at gense
det elskede fædreland, som han i sit hjerte blev tro til det sidste
og i hvis jord han engang havde ønsket og håbet at komme til
at hvile.
Dette ønske skulle dog ikke komme til at gå i opfyldelse. Lauritz
Holsts lig vil blive brændt, og asken spredt over havet, som han malede
og elskede. Alle der har kendt den fine, gamle kunstner, vil holde hans
minde højt i ære.
|
