Lauritz Holsts datter fortæller
( Ekstrabladet oktober 1935, Fra damernes verden )

En stor kunstners begivenhedsrige liv
Der skal noget ganske særligt til at lokke fru kontorchef Magnusson bort fra det hyggelige Helleruphjem ”Villa Strandhytten” på Bengtasvej, men i disse dage kan man træffe fruen på Kongens Nytorv i ”Samleren”s udstillingslokaler, hvor fruen overværer ophængningen ad sin faders, den berømte marinemaler Lauritz Holsts malerier.
I morgen åbnes denne udstilling, som omfatter 18 af den store mands efterladte malerier, der er gået i arv til hans børn. Det er nu et års tid siden Lauritz Holst afgik ved døden i sit villahjem i Bournemouth på Sydengland kyst; i anledning af udstillingen beder vi kunstnerens datter, fru Gerda Magnusson, fortælle om faderen, der gjorde Danmarks navn så berømt inden for den engelske kunstnerverden.

Fra kæmpebranden i Chicago
Jeg har mange smukke minder om min fader, siger fru Magnusson. Han var en ejendommelig og særpræget personlighed, uhyre charmerende og altid i godt humør. Familien stammer fra Bogense og min faders farbror var portrætmaler. Fader var den fødte kunstner; allerede som dreng malede han og som ganske ung mand blev han forelsket i moder, der var godsejerdatter fra Fyn, men morfar, godsejer Laugkilde, ville ikke høre noget om det parti. Fader var jo ingenting. – Ja vent blot, sagde min fader; jeg kommer igen, jeg skal nok blive en stor kunstner. Da han igen meldte sig som frier, fik han da også sin hjertenskær, og sammen med sin unge hustru rejste han sidenhen til Chicako, og familien slog sig ned i et større hus, men så kom kæmpebranden. Når fader fortalte om den, lød det helt eventyrligt. Man kunne ligefrem regne ud, hvor længe det ville vare, inden ilden nåede frem til huset, og min fader gravede så i hast sammen med nogle hjælpere et stort hul i haven, i hvilket møbler, kunstgenstande, porcelæn og malerier blev skjult. Siden hen da ilden havde raseriet hele kvarteret, vendte de så tilbage og gravede det hele op, og meget var bevaret. Vi har endnu ude i ”Strandhytten” ting fra den Chicago – periode – kuriositeter, moder satte pris på.

Men siden slog Deres fader sig end i England?
Ja, han synes, han måtte erobre nye verdener, tog til England, hvor hans kunst straks slog an. Først var han der nogle måneder ad gangen og vendte så tilbage til os – moder, mine to brødre samt mig selv, Så blev der længer mellem Danmarksbesøgene; engang tog vi dag også derover, moder og jeg; måske havde det været bedre, om moder helt var flyttet til England, men hun synes nu, hun hørte til i Danmark. Fader blev meget feteret i England; alle synes om ham, og man skattede hans kunst meget højt. Dronning Alexandra og Kong Edvard købte hans billeder.
Tsar Alexander og siden sønnen, tsar Nikolaj, havde Lauritz Holsts marinemalerier hængende på deres vægge. Kong Oscar af Sverige og Kong Haakon af Norge ligeledes. En dag, da fader sad og malede ved strandbredden i Biarritz, hvor han holdt meget af at være, mærkede han, at der bag ham stod en herre og stirrede intenst på hans billede; det virkede forstyrrende. Fader vendte sig om, og der stod Kong Edward. Fader røg op og hilste, men Kong Edward sagde blot: bliv endelig ved med at male, kære Holst, jeg synes om billedet; De må male mig endnu et motiv her fra Biarritz, så køber jeg dem begge. En anden gang da fader var i Gibraltar og havde sat staffeliet op, kom en officer og forlangte, kunstneren skulle fjerne sig; der måtte han ikke være. Fader blev meget irriteret. Motivet interesserede ham meget. Han satte sig i forbindelse med dronning Alexandra pr. telegram, og dronningen beordrede straks ad telegrafisk vej, at Lauritz Holst ikke blot skulle havde lov at male, hvor han ville der nede, men at militæret endvidere stillede en motorbåd til hans disposition. Nogle af Gibraltarbillederne fra dengang er netop med her på udstillingen.

Høje trofaste venner.
Og så blev Deres fader til sidst helt og holdent i England?
Ja, det var hårdt for os alle, mest for moder, men også jeg, der var en ganske ung pige, følte savnet stærkt. moder lod så vort nuværende hjem ”Villa Strandhytten” på Bengtasvej, bygge og flyttede derind; selv blev jeg gift og bosat i nærheden, men de kongelige besøgte os stadig. Engang var jeg i Ungarn for at besøge prinsesse Louise, der blev gift med prinsen af Schamburg-Lippe – en henrivende kvinde, og selv nu har kongefamilien ikke glemt os. Prins Valdemar og prins Georg besøger stadig ”strandhytten”

Prinsen af Wales gik af med sejren.
Deres faders talent er ikke gået arv til hans børn?
Som ung pige malede jeg blomsterbilleder, og mine brødre, lægen der er død, og ingeniøren, har også malet, men kun for fornøjelsens skyld. Min datter malerinden Ingeborg Wennerwald, har jo imidlertid gjort alvor af malerkunsten. Lauritz Holsts datterdatter udstiller nu sine billeder i ”Villa Strandhytten” og Ingeborg besøgte mange gange min fader i hjemmet i Bournemouth. Som De måske ved, giftede min fader sig for anden gang med en engelsk dame, enke efter en kommandør i hæren. Jeg besøgte min fader endnu for et par år siden, og han arbejdede da på sit sidste billede, et smukt søstykke, som jeg forelskede mig i. Min faders hustru erklærede at så skulle jeg da have billedet, men senere hørte jeg, at det var blevet foræret til prisen af Wales, som ønskede at eje det. Nu hænger det på tronarvingens væg og det må jeg trøste mig med

Lauritz Holst – udstillingen.
Men de billeder, som vi fik tilsendt efter faders død, dem er det vi nu udstiller, så man her kan få indtryk af min faders kunst. Han elskede Danmark til det sidste. Fortæl mig nu om Danmark, sagde han til mig, da jeg sidst så ham, og så snakke vi om ”Maryhill”. Han var her på besøg for en halv snes år siden. Min faders anseelse i England var enestående. Hans billeder er at finde på de fineste i samlinger, bestandig var han med ved ”Royal Academy”s udstillinger såvel som i Paris og New York